Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Lidt om professor Tribini

​​Kære venner i Dansk Julemands Laug

Hermed en lille hilsen fra en tidligere julepige med lidt supplerende erindringer fra dengang jeg var "JULEMANDENS DATTER"! Min debut som nissepige var 2. juledag 1948 – mine forældre var dengang artisterne Trylleklovnen Frisko og akrobat Miss Illona. Ved juletid optrådte de til mange foreningers juletræsfester som julemand og julemor. Og efter juleforestillingen optrådte de med deres artisteri. Den omtalte 2. juledag kunne de ikke få barnepige til min storebror Jørgen og mig. De valgte derfor at give os børn juletøj på og tage os med ud og optræde, og vi blev en hel julefamilie. Min bror var dengang fem år, og jeg knap tre år.

Vi fortsatte som julefamilie i rigtig mange år, indtil min bror blev stor og ikke havde lyst mere, og senere stoppede så også min mor. ​Derefter blev vi til Julemanden og hans datter.

Efter julelegene var far omklædt som Professor Tribini og tryllede og havde næsten altid Mester Jakel Teater med - og jeg kunne akrobatik – trylle og senere jonglørnummer. Nogle steder havde vi også ekstra artister med. Vi havde altid den store historiemalet lærreds sang med, og det var mit job at holde den med armene højt op i luften. Hvilket godt kunne føles noget anstrengende, når min far snakkede og snakkede imellem versene! Under julelegene omkring træet kom jeg også ind som Ole Lukøje og blev båret på min fars skulder, imens sangen blev sunget. Dengang var der mange børn med deres forældre som deltog i løjerne, det var før hvermand ejede et fjernsyn, og folk ville underholdes – og det blev de! Mange steder blev vi engageret igen til året efter, når vi fik udbetalt gagen.

​Min far var et kærligt og varmt menneske med et voldsomt temperament. På dage med mange jobs, var det vigtigt, at kufferterne blev pakket rigtigt! Når han optrådte, gav han sig selv hver gang, og han måtte derfor skifte undertrøje og hvid skjorte efter hver forestilling. Det var så mit job at holde orden på det.

Jeg husker en søndag med mange jobs, at jeg ikke kunne finde min Ole Lukøje – skjorte!

Og omklædningen skulle jo gå hurtigt, derfor tog jeg en af min fars hvide skjorter på, han opdagede det heldigvis ikke, først da han skulle skifte til ny ren skjorte, undrede han sig over, at skjorten var lidt krøllet!

Julesæsonen varede hvert år fra slutningen af november til ind i januar. Resten af året optrådte Professor Tribini og hans datter rundt om i hele lille Danmark. Og som nok mange husker var vi fast med Tribini Varieteen på teltplads nr. 27 på Dyrehavsbakken hver sommer.

Jeg blev ved at optræde med min far til jeg var 21 år og tænker tilbage på den tid med glæde.

Det var oplevelsesrige og lærerige år, som har givet mig en god ballast videre i mit liv. I de senere år har jeg stor glæde af at tage ud og holde foredrag om min tid med min far Professor Tribini.

​Mange glade hilsner
Aase Tribini Clausen

Vi holder liv i julen hele året.​